Reload

Reload er et fællesskab, der henvender sig til personer på 28+.
Vi ønsker at være det naturlige valg, når man begynder at føle sig for gammel til IMU.

Reload er et mindre fællesskab på ca. 15-20 personer, med en god blanding af singler og par.

Alle er velkomne, og det er gratis og uforpligtende at møde op.

Vi mødes hver tirsdag kl. 19.00 i Tabor Missionshus på Vølundsvej 8 med mindre andet fremgår af programmet.

Vi er en del af Folkekirken og Indre Missions Ungdom.

 

Hvad laver vi, når vi mødes?

Målet for Reload er gennem bøn, bibelbrug og fællesskab at bygge bro mellem tro, liv og gerninger, så vi ved åndens hjælp bliver bevaret og styrket i troen.

Vi stræber desuden efter at være et fællesskab, hvor åbenhed og tillid udspringer af vores fysiske, psykiske og åndelige omsorg for hinanden.

Desuden er der ikke noget IM-samfund i Tabor Missionshus og derfor kan vi bruge huset som vi vil, hvilket giver gode muligheder for at arrangere store og små ting udenfor det fastlagte program!